Broccolisalat med creme fraiche

Chili Con Pollo

Super lækker kyllingeret, som alternativ til en normal chili con carne med hakket oksekød.

Jeg bruger lidt mindre chili end beskrevet i opskriften, så retten er lidt mere børnevenlig.

Jeg har ikke fået taget et billede endnu, men det kommer på næste gang jeg laver retten.

Chili Con Pollo

4 Pers.:

Ingredienser:

15 g smør

400 g kyllingefilet i mundrette stykker

1 tsk groft salt

1 stort finthakket fed hvidløg

1 spsk finthakket rød chilipeber

1 rødløg i tynde både (ca. 100 g)

1 dåse bønner.  (ca. 400 g)

1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)

1 grøntsagsbouillon-terning

friskkværnet peber

1 dl grofthakket bredbladet persille

 

Pynt og tilbehør:

2 dl. creme fraiche 18 %

320 g basmatiris – koges (ca. 4 dl)

 

Fremgangsmåde:

Lad smørret smelte i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kylling og salt i ca. 2 min. tilsæt hvidløg, chili og løg og steg i yderligere ca. 1 min. Skyl bønnerne og lad dem dryppe af i en sigte. Tilsæt bønnerne og de øvrige ingredienser – pånær persille og kog blandingen ved jævn varme i ca. 5 min. Tag panden af varmen og vend ¾ af persillen i retten og pynt med resten. Server Chili con pollo rygende varm med fraiche og nykogte ris til.

 

 

Grith

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Broccolisalat med creme fraiche