Inviter familien med i Tårnet på Christiansborg

Min fødselsdag og min frokostanretning

I dag er det så min tur til at have fødselsdag her hjemme og familien har været på besøg til frokost.

De blev prøvekaniner til nogle af de nye retter jeg havde fundet, og valgt at sætte på menuen i stedet for de traditionelle fødselsdagsboller.

Det var en stor succes hos alle, så alle retter kommer helt sikkert på bordet igen.

Som forret serverede jeg lakseroulade og pestosnegle.

Se opskrifterne under billederne.

lakseroulade

Lakseroulade

Pestosnegle

Pestosnegle

Lakseroulade på knækbrød:

4 pers.

Ingredienser:

200 g gravad laks i tynde skiver

6 spsk. flødeost

2 spsk.hakket dild

2 spsk.hakket purløg

knækbrød

Fremgangsmåde:

Læg lakseskiverne på et stykke bagepapir, så de overlapper hinanden.

Smør ost over laksen og smør revet hvidløg over osten.

Drys klippet dild og purløg over.

Rul laksen tæt sammen.

Skær lakserullen i skiver med en skarp kniv.

Tør kniven af på køkkenrulle efter hver skive, så ser skiverne flotte og rene ud.

Læg dem på små stykker brækket knækbrød og server.

Pestosnegle:
Ca 12 stk.
Ingredienser:

25 g gær

1 dl. lunkent vand

1 dl. Kærnemælk

1/2 tsk. salt

1 spsk. sesamolie

1 dl. grahamsmel

4 dl. hvedemel

Til fyld:

50 g pesto – lavet af basilikum, persille eller rucola

2 spsk. parmesan til pynt (valgfrit)

Da jeg ikke havde fået købt parmesan brugte jeg almindelig revet ost, som jeg lagde på da der var ca 7 min tilbage af bagetiden.

Fremgangsmåde:

Mål alle ingredienser af.

Læg bagepapir på en bageplade og tænd ovnen på 225 grader.

Smuldr gæren i en skål

Hæld det lunkne vand i skålen. Rør indtil gæret er opløst

Hæld salt og olie i skålen. Rør til saltet er opløst

Hæld kærnemælk i skålen. Rør.

Kom grahamsmel i skålen. Bland godt.

Kom lidt efter lidt hvedemelet i skålen.

Slå luft i dejen med en grydeske

Ælt dejen færdig på bordet

Læg film over dejen, og lad den hæve i 15 minutter

Rul dejen ud til en firkant på 20×40 centimeter

Kom pesto på dejen, og smør den ud

Rul dejen sammen til en 40 centimeter lang pølse, og klem kanterne sammen. Skær pølsen i 12 skiver.

Læg pestosneglene på bagepladen, og tryk dem lidt flade. Drys evt. med revet parmesanost.

Læg film over pestosneglene, og lad dem hæve i 12-15 minutter.

Sæt pestosneglene midt i ovnen, og bag dem i 12-15 minutter.

Tag pestosneglene ud af ovnen, og lad dem køle af på en bagerist

 

Hovedretten stod på hjemmelavet pizza med marineret kødstrimler, kartofler, peberfrugt og pesto on the side.

Jeg vælger nogle gange at springe over hvor gærdet er lavest, og det gjorde jeg også i dag med mine pizzabunde, men med alt andet jeg havde gang i måtte det blive sådan.

Det skal så også lige siges, at det fik jeg da også at høre for fra min svoger. Han var ikke vred, men skuffet. 😉

Men se opskriften på alt det, der er hjemmelavet under billederne.

pizza-m-kartoflerkoedstrimler-og-perberfrugt

Pizza med marineret kødstrimler, kartofler og peberfrugt.

Pizza med marineret kødstrimler, kartofler og peberfrugt.

Hjemmelavet Pizza:

Pizzasovs:

2 pizzaer

Ingredienser:

2 dåser flåede tomater drænet og hakket i små tern

1 tsk olie

1 løg, finthakket

1 fed hvidløg, finthakket

1 spsk eddike

3 laurbærblade

1 nip cayennepeber

1 tsk sukker

salt og peber

Fyld:

1000 g marineret kødstrimler af okseinderfilet. (marinade efter eget valg. Jeg biksede lidt soyamarinade sammen.)

ca 10 mellemstore kogte kartofler

1 1/2-2 poser revet ost

1-2 peberfrugter

Fremgangsmåde:

Sovs:

Varm olien op i en gryde og svits løg og hvidløg heri.

Tilsæt herefter hakket tomat, eddike, laurbærblade, og cayennepeber.

Lad sovsen simre uden låg i 30-45 minutter til vandmængden er reduceret.

Herefter smages til med sukker, salt og peber.

Blend sovsen med en stavblender, til den har den ønsket konsistens.

Køl sovsen helt af og kom den i køleskabet indtil den skal bruges.

Pizza:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Kog kartoflerne. Lad dem køle af (De må ikke være helt møre.)

Lynsteg kødstrimlerne

Skær peberfrugten i tynde strimler.

Smør sovsen på dine pizzabunde.

Jeg lægger altid et tyndt lag ost oven på tomatsovsen.

Læg kartoffelskiverne på.

Læg kødstrimlerne på

Drys revet ost over pizzaen.

Sæt den i ovnen og bag pizzaen i ca 15-20 min. Læg peberfrugten på når der er 10 min bagetid tilbage

Tip:

Del kartoflerne med en æggedeler.

Opbevares sovsen på køl, kan den holde i ca. 1 uge – den kan også kommes i en bøtte og fryses.

 

Til dessert, havde jeg lavet verdens bedste dadelkugler med peanut butter og kokos og Macadamia i nougat og kanel på frugtfad.

Det var et kæmpe hit.

Se opskrifterne under billedet.

Macadamia i nougat og kanel og Verdens bedste dadelkugler med peanut butter og kokos.

Macadamia i nougat og kanel og Verdens bedste dadelkugler med peanut butter og kokos.

Dadelkugler med peanut butter og kokos:

Ca 15 stk.

Ingredienser:

200 gr. dadler uden sten

50 gr. mandler

3 spsk. kokosolie (smelt det ved lav varme)

4 spsk. kokosmel

3 spsk. peanut butter

3 spsk. kakaopulver  (prøv dig frem ift., hvor kraftig kakaosmagen skal være)

Fremgangsmåde:

Blend dadlerne til en blød masse.

Hak mandlerne i en størrelse du foretrækker. Du kan også bruge hasselnødder, hvis du foretrækker det. Hæld nødderne i den blendede dadlemasse.

Tilføj smeltet kokosolie, kokosmel, peanut butter og kakao, og rør det hele rundt

Tril dejen i små kugler, vend dem i kokos og stil dem på køl – de smager bedst kolde

Mums, nu har du verdens lækreste dadelkugler med peanut butter og kokos. Hvem har behov for slik nu?

Macadamia i nougat og kanel:

Ca 12-14 stk

Ingredienser:

12-14 Macadamia nødder

200 g nougat

2 spsk kanel blandet med rørsukker.

Fremgangsmåde:

Del nougaten i så mange stykker som der er nødder.

Pres en nød ind i hvert stykke nougat, og rul til en kugle.

Kom kanel i en dyb tallerken.

Rul kuglerne let i kanelen.

Opbevar køligt.

Velbekommen

 

Grith

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inviter familien med i Tårnet på Christiansborg