Alvorlig sygdom og hospitalsbesøg

Denne weekenden har ikke været den mest spændende af slagsen.

Min storesøster er syg med kræft, og er desværre blevet indlagt i sidste uge, fordi hun ikke kunne holde noget i sig og blev svimmel bare hun vendte hovedet, så weekenden er gået med hospitalsbesøg. 🙁

For ca 2½-3 år siden blev min søster blev ramt af en HPV-relateret kræftsygdom, som startede i den ene mandel. Skidtet startede med at sprede sig til lungerne og så hovedet.

Det er utrolig hårdt som pårørende at se ens nærmeste have det så skidt og ikke kunne gøre noget som helst for dem.

Samtidig har jeg skulle træffe en beslutning om, hvor meget Marikka og Milas har skulle involveres i alt dette.

Marikka har et meget tæt forhold til sin moster, og derfor har jeg truffet den beslutning at Marikka er med i hele forløbet. Milas har ikke fået så meget af vide, andet end at moster er syg og ligger lige nu på hospitalet.

Jeg har haft kontakt med Kræftlinjen for at få noget information omkring sorggrupper for unge, hvis vi skulle få brug for det senere hen.

Jeg prøver, så godt jeg kan at forberede hende på det vi skal til at gå i møde, men hvordan kan en 13-årig pige nogensinde blive forberedt på at en der er så nær skal dø?

Lige nu tackler Marikka situationen rigtig flot, og hun vil gerne med ud og besøge min søster på hospitalet.

Vi har også talt om de forskellige følelser, der kan opstå og hvor vigtigt det er at tale med nogen om sine følelser.

Ingen kan vel forberede sig 100 % på at tage afsked med sine nærmeste inklusiv mig selv, men måden jeg har holdt hovedet højt og tacklet det her på er at se døden som en naturlig ting her i livet, også selv om jeg står med følelsen af hvor uretfærdigt det er at en, som ikke har levet sit liv fuldt ud skal herfra.

Skriv gerne til mig, hvis du står i ligende situation, har nogle spørgsmål eller måske har nogle gode råd.